Optakt: Flere kampe i vente i ESEA Advanced og Elgiganten Ligaen

Det blev til en blandet sidste uge, som bød på både op- og nedture i ESEA Advanced og Elgiganten Ligaen. I denne uge er der flere kampe på blokken, hvor CS-holdet kan få rettet op på de små fejl fra den forgangne uge.

 

Sidste uge startede på fuldt blus, hvor der var ikke mindre end tre kampe på programmet i mandagens runde af Elgiganten Ligaen. Med flere storkampe på blokken, hvor De Hviie både tog imod Ambush og Lyngby Vikings, så var der altså lagt op til en spændende start på ugen.

 

– Vi vidste, at vi havde 2 af de stærkeste hold i ligaen i vente, så vi var godt klar over at det kunne blive nogle tætte bo1’s. Vi kom godt fra start med to suveræne 16-2 sejre over Obsidian og Ambush, men til vores sidste kamp mod Lyngby Vikings var vi i vores første officielle kamp på dust2. Derfor lavede vi nogle ærgerlige fejl og blev fanget på vores CT-side, hvilket endte med, at vi tabte snævert med 16-11, siger CS:GO-spiller Lucas ’Lukki’ Pilheden.

 

En blandet start på ESEA Advanced

Også ESEA Advanced blev omsider skudt i gang i den forgangne uge efter et par udskydelser i træk. Holdet havde lettiske Vyrix som første modstander, mens engelske Nerdrage fulgte trop. Den internationale turnering blev dog startet med et par bump på vejen.

 

– Vi lagde dårligt ud, hvor vi måtte inkassere et nederlag til Vyrix. Vi var simpelthen ikke klar fra start, og det straffede de os på, da de virkede til at have forberedt sig meget.

 

– Efter at have fået en øjenåbner fra første kamp, så var vi klar mod Nerdrage, hvor vi hev en 16-10 sejr hjem. Så det var en blandet start på denne ESEA Advanced sæson, siger ’Lukki’.

 

Tre kampe i sigte – Elgiganten Ligaen i aften!

I denne uge er der igen CS:GO-kampe på blokken, men det bliver en betydelig mere stille uge end den forrige. I aften har CS-holdet en enkelt kamp på programmet, hvor de igen møder Atlando Esports i Elgiganten Ligaen, nu hvor første halvdel af den danske turnering er færdigspillet. Og forventningerne til dagens kamp er dog også meget klare.

 

– Atlando har for nylig skiftet 2 spillere ud, og derfor forventer vi heller ikke andet end en sikker sejr, siger ’Lukki’ selvsikkert.

 

Senere på ugen er der igen ESEA Advanced på blokken. Her venter polske Zorka Gaming, mens næste opgør byder på et gensyn med den tidligere AGF-spiller ’HECTOz’, som nu tørner ud for sin nye klub Wygers. Forhåbningerne er dog fortsat store forud for de to opgør.

 

– Zorka Gaming er et hold, som vi bare skal slå. Wygers er et godt spansk hold, som indtil videre har set stærke ude i kvals, men vi håber og tror selvfølgelig på en sejr over dem også, slutter ’Lukki’.

 

Kampprogrammet for ugen:

I aften kl. 22.00: AGF Esport VS Atlando Esports – Twitch.tv/dust2tv

Onsdag: AGF Esport VS Zorka Gaming – Følg medierne for mulig stream

Torsdag: AGF Esport VS Wygers – Følg medierne for mulig stream

 

Følg med, når holdet tager hul på en ny uge i håbet om at komme tættere på sejren i Elgiganten Ligaen og oprykning til MDL.

 

KSDH!