Flot kvalifikation til PrimeTurbo

Vores FIFA-spiller Lars “PrimeTurbo” Korreborg skal til november til det første FUT Champions Cup nogensinde. Det ligger fast efter han i weekenden kvalificerede sig til eventen, der er en slags “major” turnering, hvor der er seks store i løbet af et år – dette bliver den første. 
 
Og det er også da en glad PrimeTurbo, der ser frem til turneringen, som foregår i Bukarest den 8. til 10. november. 
 
– Jeg er super stolt over at kunne tage til udlandet og repræsentere den hviie trøje og Danmarks farver. Jeg har drømt om at deltage til et EA event i otte år, og nu lykkes det endelig. Så jeg glæder mig til at tage til Bukarest sammen med vores nye coach René Bryner, hvor jeg vil gøre alt for at gå hele vejen. Vi tager en kamp af gangen, og så det bare om at nyde en fantastisk oplevelse, siger Lars Korreborg, der kvalificerede sig hen over weekenden med en række svære kampe, hvor han altså kunne trække sig sejrrigt ud. 
 
– Jeg møder flere store spillere – blandt andre Dingo fra Brøndby Esport, som jeg så slog i den sidste kamp lørdag. Søndag spillede jeg meget nervøst, og var ved at ryge ud i golden goal i den afgørende kamp. Jeg stepper så op i golden goal, og går videre til knockout stadiet, hvor vi skulle vinde to kampe for at kvalificere os. Jeg tog niveauet med mig golden goal kampen, og spillede to fantastiske runder, hvor jeg vinder den sidste kamp samlet 7-0, fortæller Lars “PrimeTurbo” Korreborg om den spændende kvalifikation. 
 
Alle i AGF Esport ønsker PrimeTurbo tillykke med kvalifikationen og vi vil selvfølgelig følge tæt med i turneringen, når den tid nærmer sig.