Dobbelt nederlag i eSuperligaen

Så kom vi ned på jorden igen. Efter en god start på eSuperligaen med en sejr i første runde blev det til to nederlag søndag og mandag i eSuperligaen. Først mod Hobro IK, der samlet blev tabt 1-3 efter Tamer spillede 0-0 og Rom tabte 1-3.
I aftes stod vi så overfor FC København i en dyst, hvor Rom tabte 0-1 i første kamp. Desværre formåede PrimeTurbo lige nøjagtig ikke at vinde sin kamp, der endte 2-2. Dermed blev det til et samlet nederlag på 2-3 til københavnerne, som 3F Superligaholdet i øvrigt møder på mandag hjemme i Ceres Park.
Næste udfordring i eSuperligaen er mod FC Nordsjælland på søndag.