Ændringer i AGF FIFA

I takt med at sommeren melder sin ankomst, går FIFA 21 sæsonen også på hæld. En sæson der har været præget af megen modgang i form af COVID-19, men ikke desto mindre en yderst positiv sæson, set med AGF briller – Vi kvalificerede os til Finals i eSuperligaen i begge sæsoner, med en Top3 placering i den seneste udgave.

Nu retter vi blikket mod FIFA 22 og det betyder desværre også nogle udskiftninger i truppen.

Frederik ’Jenner’ Westergaard har valgt at søge nye udfordringer og forlænger derfor ikke sin kontrakt. Jenner har spillet en stor rollen i vores succes og hans evner på banen vil blive savnet.

Samtidig har Mads ’Nill’ Nielsen valgt at lægge controllen på hylden. Nill har været en del af AGF siden 2019, hvor han lige siden hans indtog på holdet har været garant for stor kampgejst og særligt godt humør – Noget vi bestemt kommer til at savne.

I vores Academy trup er det blevet til et farvel til Carl-Emil ’Carli’ Jørgensen samt Victor ’Cheasy’ Jensen. En stor tak for indsatsen og tiden til jer begge.

Vi ønsker jer alle 4 alt det bedst og held og lykke i fremtiden.

 

På den positive side, er vi glade for at kunne annoncere at vi har forlænget aftalerne med resten af truppen for de kommende sæsoner – AGF FIFA er:

 

Tamer Taser

Frederik Rom

Mikkel Wiboe

Nicklas Clausager

Rene Bryner

 

– Vi ser frem til at kunne præsentere jer for vores nye spillere op mod sæsonstarten af FIFA 22.